Flokdyr og enefold

Flokdyr

Hesten er flokdyr, dvs. de foretrækker at være sammen med flere artsfæller ad gangen, som en del af deres sikkerhedstaktik.

Vi skal her huske, at vores tamheste er under stor indflydelse af os og det miljø de opholder sig i, og derfor kan vi opleve udsving, som ikke opstår i naturlige flokke og vi skal naturligvis agere i henhold hertil.

En harmonisk flok er en flok af heste, som ikke har større aggressive udfald med hinanden. Hvor det er trygt at færdes iblandt som menneske, og hvor der er ro omkring grovfoder, vand, ind – og udlukning, og især hvor heste kan tages ud til træning, uden at andre heste bliver urolige.

En flok i naturen består af en række hopper og hingste, og afkom. Inde i flokken danner hestene små familiegrupper på ca. 5-7 individer. En hingst har ca. 2-4 hopper og deres afkom.

Det interessante er at disse familiegrupper kan leve ret tæt, der er observeret flokke hvor hingstene går med helt ned til 100 m afstand, og hingstene slås ikke.

Hoppernes rolle er at være mor, og sørge for føllets vækst. Føllets egen mor opdrager ikke føllet som sådan, da føllet har behov for absolut tæthed for sikkerhed, samt for at kunne drikke mælk. De andre hopper derimod opdrager føllet ved at stoppe det i at komme tæt på, i at lede efter mælk osv.

Hingstens rolle er at være beskytter, og naturligvis også reproduktion, men det er kun ganske få dage om året da hopperne bliver drægtige og derved ophører kønsdrifterne indtil hopperne har folet. Hingstens opgave er i stor grad at beskytte sine afkom imod farer, men især også at drage omsorg for dem. At beskytte sin familiegruppe er ikke kun at forsvare dem imod angreb- disse sker heldigvis ikke særligt ofte. En stor del af opgaven er at holde gruppen samlet, sørge for at føllene kan følge med og ikke bliver udsatte.

Når afkommene bliver kønsmodne, får hingsteplagene interesse for hopperne, og vil blive skubbet ud af hingsten og hoppeplagene får interesse for den ældre hingst og derfor skubber han også disse ud af familiegruppen. Dette er naturens fantastiske måde at sikre sig imod indavl.

De unge hingste driver nu af sted og samler sig i det som kaldes “Batchelorband” eller på dansk Ungkarlefamilie. Her kan de sagtens stadig være en del af den større flok, men på behørig afstand, og gruppen indeholder som udgangspunkt ikke hopper.  I Ungkarlefamilien har hingstene forskellige aldre, dvs. Både helt unge og ældre, og nogle kan endda bo der hele deres liv uden at få sig en hoppefamilie.

De unge hingste er i disse ungkarlefamilier indtil de er helt op mod 6-7 år før de tager hopper og kan danne deres egne familier og formere sig.

De unge hopper får enten lov at hægte sig på ved en anden hingst og dennes familiegruppe, eller danner nye familegrupper med en af hingstene fra Ungkarlefamilien. Husk på at de bliver sendt ud af deres familiegruppe, år de bliver kønsmodne og begynder at gå i brunst – så de er samtidig atraktive for hingstene.

For os som hesteejere, kan vi bruge ovenstående info til at sammensætte vores flokke så homogent som muligt.

Vallakker kan sagtens gå sammen – det er naturligt for dem, imens hopper har gavn af, at der er enkelte hankøn i flokken, fordi det ganske enkelt ikke er naturligt at finde rene hoppe flokke iblandt vilde heste.  Flokke med mange vallakker og få hopper kan blive en udfordring hvis ikke arealet er stort nok.

Vores vallakker har naturligvis ikke alle de samme kønsdrifter som hingstene, og det gør det hele meget nemmere, men vi møder af og til vallakker som eks. vil bedække eller kan være meget barske overfor andre vallakker eller endda hopper. Disse kan med fordel samles i en ren vallak flok, men jeg anbefaler, at man overvejer at lade de almindelige og flinke vallakker gå sammen med hopperne, så hvis ikke fælles flok er muligt, anbefaler jeg have en vallakflok og en blandet flok, men aldrig en hoppeflok.

Enefold

Skal alle heste gå i flok?  Idealistisk set JA – men realistisk set NEJ!

KAN alle heste gå i flok? JA – Men vi kan ikke altid lave gode nok rammer til alle heste- derfor vil det være til nogle enkelte hestes bedste, at have dem alene eller blot med 1 makker, i en periode for gradvist at tilvænne til at være i flok.

Lad os slå en ting helt fast: Heste har det bedst i flok – og det er vores opgave som hesteejere hele tiden at holde os objektive på, om vi har de bedste løsninger for vores heste- ikke for os som første prioritet, men i en fin balance de to ting imellem.

Eller handler det i virkeligheden om noget meget mere subtilt og logisk?

Der kan være enkelte årsager som periodisk kan retfærdiggøre at en hest går på enefold, og naturligvis altid med øje for, om situationen ændres og hesten kan tilbydes bedre forhold.

  • Nogle heste har erfaringer fra tidligere, eller mangel på samme, som gør at de kræver enormt meget plads for at kunne føle sig tilpasse, de kræver heste på deres egen størrelse at tumle med, og heste som tydeligt kan sige ja/nej i forhold til mængden og volumen der tumles. Begrænses disse heste i plads, eller forkert floksammensætning mv., skaber det uro og stress for hesten og den bliver udad reagerende, derved øges stress for hele flokken og udvalgte heste kan blive prygleknap for denne frustrerede hest.

Årsagen til reaktionerne for denne type hest, kan enten være ekstrem dårlig socialisering som føl/ung, eller ekstremt højt stress niveau, forårsaget af misforståelser og fejlstimuli i miljø og træning, i tidligere og/eller nuværende rammer, eller smerte.  For den nødvendige periode indtil et godt set-up kan laves for denne type hest, kan ene fold eller fold med kun 1 makker være den bedste og nødvendige løsning. Dog skal jeg præcisere at hvis adfærden er forårsaget af stress og pres fra miljø og arbejdssituation bør dette løses med det samme.

  • Hestens alder og livserfaring. En aldrende hest kan have brugt sit liv overvejende alene, og have en skrøbelig fysik og derved udsættes for unødig stress ved at skulle introduceres i flok. Dette er dog yderst sjældent, og i langt de fleste tilfælde kan der laves en mindre flok, og med heste som er veltilpasse og rolige evt. lidt mindre i kropsstørrelse, og på den måde tilgodese den aldrende hests otium. Det anbefales altid at lave en langsom introduktion til de andre heste i den fremtidige flok – observer hestens signaler, om den har interesse og er venlig stemt overfor de andre heste og om det er gengældt, før de evt. lukkes sammen. Hav altid andre heste tæt på i en fold gerne med et forsvarligt hegn de kan socialisere henover.
  • Skader og vedvarende sygdom. Er en hest skadet skal den naturligvis altid tilgodeses med de bedste rammer for netop skades typen. Er din hest beordret boksro eller lille paddock kan du med fordel tilbyde den at venner fra flokken kigger forbi til en gnubbetur eller lidt gøgl hen over hegnet en eller flere gange om dagen – lad dem spise hø på hver sin side af hegnet – heste socialiserer mens de spiser og hænger ud sammen. Men en skade kan også være kronisk – det kan eks være at hesten er slidt eller lider af en gammel seneskade. Her vil man naturligvis altid blive nødt til at betragte den enkelte hest i den enkelte situation – det er dog min erfaring og min overbevisning at disse heste sagtens kan leve et godt hesteliv i flok.

 

HUSK: Dine beslutninger bliver din hests begrænsninger.

Tam og vildhest

Når vi ser på Flokadfærd, er det vigtigt at holde sig for øje at der kan være stor forskel i adfærd i forhold til tam – og vildheste. 

Flokdyr og enefold

Hesten er flokdyr, dvs. de foretrækker at være sammen med flere artsfæller ad gangen, som en del af deres sikkerhedstaktik. 

Dominans, hierki og overlevelse instinker

Vi er igennem mange år blevet opdraget med, at der blandt heste findes hierarki og dominans.

Den udadreagerende- og den udsatte hest

Har du en hest som er “hård” ved de andre heste i folden?  Den hest som bider eller truer af andre heste i håndtering og/eller ridning?

Sund og tilpas hes

Heste er fra naturens side rolige energibesparende væsner – og det er vores tamheste også. 

 

Påvirkning og management

Adfærden skal fortælle os om vores heste er tilpasse eller om de kommunikerer stress, frustration, ubehag, eller måske endda smerte.